Chernobyl Mon Amour er et rollespil af den finske designer Juhana Petterson, der bl.a. har været med til at lave Vampire: The Masquerade 5th edition, og som er ganske aktiv på Nordic Larps scenen.
Chernobyl Mon Amour udkom i 2019, via en crowdfunding kampagne, og blev til på baggrund af Juhanas eget besøg i ekslusionszonen omkring Chernobyl reaktoren.
Spillet handler, som man næsten kan gætte ud fra titlen, om kærlighed i eksklusionszonen. Om desperate mennesker der er udstødt af samfundet, men i skyggen af reaktoren kan finde en slags fred for omverdenen, og gennem det helle som zonen skaber prøve at danne bånd til de andre folk i zonen. Hele tiden med bevidstheden om at livet i eksklusionzonen af gode grunde er hårdt og kort, og man derfor ikke ved hvor mange øjeblikke man har tilbage.
PS: Vi nævner i afsnittet at vi har tænkt os at invertviewe Juhana Petterson på Fastaval 2020, men den Fastaval blev så aflyst pga. covid-19 pandemien.
Skriv et svar