En podcast om rollepil

Tag: indie (Side 1 af 2)

Maskwitches of Forgotten Doggerlands

Maskwitches er et fortællespil af Jon Hodges. Spillet er sat i jægerstenalderen, nærmere bestemt omkring 8300 f.kr., og spillerne indtager rollen som titlens maskwitches, der er stammens helligfolk, der bevæbnet med amuletter og masker tager udfordringen op når ubalancer har vækket onde ånder.

Et særkende ved spillet er at det er rigt illustreret, og det er gjort udelukkende med tidlig MidJourney AI generede billeder, der giver hele spillet en sær uvirkelig stemning.

Swords Without Master

Swords Without Master er et sword-and-sorcery rollespil af Epidiah Ravachol. Det er i høj grad et narrativistisk rollespil, hvor det omdrejningspunktet for systemet er at afgøre scenetyper, der angiver hvem der har fortælleretten og hvad der overordnet skal foregå, og så hvilken tone en given scene skal fortælles i.

Alle scener skal nemlig tage udgangspunkt i en af to grundtoner, enten Dyster (Glum) eller Munter (Jovial). Tonen dikterer ikke udfaldet af en scene – et mægtig kamp mod overmagten kan sagtens vindes på en dyster måde og omvendt, men netop vekselvirkningen mellem de to typer humør, og det undgå en lidt udtryksløs midterposition, er et af spillets hovedværktøjer til at fange dynamikken i sword-and-sorcery.

Shock – Social Science Fiction

Shock er et indie-rollespil fra Forge-miljøet, skrevet af Joshua A. C. Newman. Som man næsten også kan lure på titlen, et science fiction rollespil, der stiller skarpt på den del af science fiction der handler om hvordan en teknologisk ændring – et Shock, så som kloning eller kunstig intelligens – påvirker forskellige dele af samfundet, så som arbejde eller familie.

Det er således ikke et rollespil med en fast setting, men derimod netop en metode til at lave sine egne setting, hvor man finder de shocks og instutioner som sman selv synes giver det mest interessante krydsfelt for en historie.

Itras By

Itras By er et surrealistisk rollespil, skrevet af Ole Peder Giæver og Martin Bull Gudmundsen. Spillet er en introduktion til den kollaborative rollespilsstil kaldet Norwegian Style, og bruger elegant sin setting – en modernistisk 1920 by, skabt af en drøm – til at skabe et rum, hvor der oplagt er plads til at alle deltagere kan være medskabere.

Det er et klassisk “systemløst” rollespil, der netop ikke prøver at simulerer noget om verden eller karakterer, men i stedet gør meget ud af at give solide redskaber til at dele fortælleret og scenesættelse.

(Bemærk – Grundet optage problemer, er lyden lidt dårligere end normalt)

Mörk Borg

Mörk Borg er et grim dark fantasy roleplaying game, skrevet af Pelle Nilsson, og udgivet af Fria Ligan, efter en succesfuld kickstarter. Det bærende element i spillet er en klar Doom Metal æstetik, hvor hvert opslag i bogen nærmest ligner et plade-cover.
Reglerne er meget enkle, med en OSR tilgang til rollespilsgernen, og et fokus på at underbygge følelsen af at det hele er ved at gå af helvede til.

Troika!

Troika! er et surrealistisk fantasy-rollespil, fra Melsonian Arts Council. hvor konstruerede dværge og kannibal-gourmeter drager på eventyr på de kosmiske have, eller bare har problemer med at finde deres hotelværelse. Det trækker på New Wave fantasy og science fiction som Dying Earth og Book of the New Sun, og så viser det også sine ærkebritiske rødder, ved at bruge regelsysemet fra Advanced Fighting Fantasy.

3:16 Carnage Amongst the Stars

3:16 er et indie science fiction rollespil af Gregor Hutton. Det kan nok bedst beskrives som Starship Troopers, The Roleplaying Game, både med dets initielle fokus på bare at smadre nogle rumvæsner og score høje kill counts og med den dybde som flashback mekanikkerne så alligevel formår at tilføje den ellers enkle power fantasy.

Det er et spil, der er skåret helt ind til benet, men som bestemt stadig har ben at gå på, og det vandt en Ronnie for sit fokuserede design, og inspirerede efter sigende Vicent baker til at lave Apocalypse World, for at lave noget der var lige så godt.

The Mountain Witch

The Mountain Witch er et rollespil om en umage gruppe ronin, der har fået til opgave at angribe Bjergheksens fæstning på toppen af et bjerg. Spillet er forfattet af Timothy Kleinert og har sin oprindelse i The Iron Chef skrivekonkurrencen på rollespilforummet The Forge.

Det helt centrale tema i spillet er tillid mellem karaktererne, repræsenteret gennem en mekanik hvor man kan give hinanden tillidspoint, der giver modtageren mulighed for både at hjælpe eller modarbejde giveren. Samtidig bliver sammenhængskraften i gruppen, og dermed tilliden mellem karaktererne udfordret af, at alle de forskellige ronin bærer på hver deres mørke hemmelighed. Alt i alt meget klassisk og rendyrket samurai noir.

Bliss Stage

Bliss Stage: The Interim Stage er et usædvanligt science fiction indie-rollespil fra 2007, som aldrig har fået en endelig udgave. Det er udgivet af P.H. Lee blandt andet bag det stemningsfyldte indie-rollespil Polaris: Chivalric Tragedy at the Utmost North (2005) og Hot Guys Making Out (2013) på forlaget These Are Our Games. Du kan erhverve spillet her.

Bliss Stage udspringer af 00-ernes indie-miljø, som blandt andet også In a Wicked Age og Apocalypse World udspringer af. Spillet følger periodens trend med at hvert spil skulle have sit eget unikke og målrettede regelsystem, som var orienteret imod story now gaming.

Nytårsspecial – State of Tabletop RPG 2019

Hvordan ser rollespil ud i 2019? Vi tager et blik på rollespilsscenen, som den ser ud i slutningen af andet årti af det 21. århundrede.

I rundbordssnakken dækker vi et bredt udvalg af rollespil og grupper af rollespil fra OSR (Old School Renaissance/Revival) til indie til Powered by the Apocalypse (PbtA)) og Forged in the Dark (FitD) til den danske scene fra podcasts til facebook-grupper, og vi kommer også rundt om forskellige platforme for udgivelse af rollespil. Her er links til udvalgte emner:

Rollespil på Facebook

Rollespil på dansk

PDF-platforme/Gør det selv

Podcasts omtalt

Fyrværkerilyd lavet af brugeren Dobroide på Freesounds.org, brugt under en Creative Commons licens.

« Ældre indlæg