En podcast om rollepil

Tag: indie (Side 2 af 2)

Sorcerer

I episode 30 tager vi fat i rollespillet Sorcerer, som er et proto-indie rollespil af Ron Edwards, og Sorcerer er et rollespil om troldmænd og deres dæmoner, og det er et rollespil, som i sit design og bagvedliggende teori udfordrede rollespilsmiljøet, skabte forummet The Forge, og inspirerede og provokerede folk til en lang række af indie-rollespil.

Sorcerer udkom første gang i 1996, fik en regulær bogudgivelse i 2002 og en annoteret udgave i 2013 finansieret via kickstarter. Vi har læst den annoterede udgave til denne episode, hvor Ron Edwards kommenterer på sin egen tekst.

Blades in the Dark

Velkommen til episode 17, som handler om rollespillet Blades in the Dark, som er forfattet af John Harper, udgivet via kickstarterEvil Hat productions forlag i 2017, og det er et steampunk- rollespil om bander og heists. Fra forlaget har vi tidligere kigget på rollespillet FATE.

Blades in the Dark er sit helt eget rollespil, og det skriver sig med al tydelighed ind i den sene indie-bølge eller post-indie-bølgen, idet det er udgivet senere end Apocalypse World-rollespillet, som vi var inde på i denne episode.

Undervejs kommer vi ind på Band of Blades, som kan findes i en tidlig udgave her – og som lille rettelse, udspiller Band of Blades sig ikke i samme univers som Blades in the Dark.

Czege-princippet lyder “When one person is the author of both the character’s adversity and its resolution, play isn’t fun.”

Primetime Adventures

Velkommen til episode 16, hvor det denne gang handler om rollespil og tv-serier. Rollespillet Primetime Adventures er et indie-rollespil i story game-traditionen udviklet i miljøet omkring The Forge forum, som handler om tv-serier, og hvordan man laver tv-serie rollespil. Den første version af Primetime Adventures eller PTA udkom i 2004, og i 2006 udkom Primetime Adventures 2nd edition. Third edition blev udgivet i 2015 via kickstarter. Episoden tager udgangspunkt i både 2nd edition og 3rd edition.

Primetime Adventures er forfattet af Matt Wilson og udgivet på forlaget Dog-eared Designs. Rollespillet kan findes her.

I løbet af episoden kommer vi rundt om flere tidligere episoder, særligt

Undervejs bliver desuden særligt name-dropped rollespillene Polaris – Chivalric Tragedy at the Utmost North (2005) og Shock – Social Science Fiction (2006).

Fiasco

Velkommen til episode 12 af Lænestolsrollespil, og i denne episode sætter vi en succes på bordet, nemlig Fiasco, som er et indie-rollespil fra 2009 af den navnkundige Jason Morningstar, som her har lavet et spillederløst rollespil med minimal forberedelse, som handler om folk med store ambitioner og ringe impulskontrol. Bogen udgives via forlaget Bully Pulpit Games, og du kan finde Fiasco her.

Fiasco er et af de rollespil, som det kan være underholdende at kigge med på, og vi anbefaler her Wil Wheaton’s Tabletop Show på Youtube, hvor de bruger to episoder til at Fiasco: Første episode, anden episode.

Microscope

Velkommen til episode 10 af podcasten Lænestolsrollespil, som denne gang har læst rollespillet Microscope og dykket ned i teksten for at diskutere dens unikke brug af enorme tidsperioder og ikke-linære handlingsforløb.

Microscope er et lille indie-rollespil fra Lame Mage Productions, og det er forfattet af Ben Robbins. Det er en slags story game, hvor man skaber historier, som strækker sig over enorme tidsperioder, og hvor man dykker ned i forskellige tidsperioder for at udforske de situationer, som førte til afgørende øjeblikke. Spillet har en særegen evne til at skabe verdener.

Lyt med, når vi vender og drejer en særlig historieskabende fortælling. Hvordan fungerer systemet, og hvordan kan man fortælle historier med det? Hvad er Microscopes særkende?

Microscope har hjemme her.

Apocalyse World 2nd edition

Velkommen til syvende episode af podcasten Lænestolsrollespil. Vi tager endnu en gang fat i en bog af Vincent Baker, som vi tidligere har rundet i episode to, In a Wicked Age, men denne gang et langt mere skelsættende værk, som ikke blot i sig selv har været meget populært siden det udkom, men som også har affødt en masse andre rollespil under betegnelsen ‘powered by the apocalypse’.

Apocalypse World 2nd edition er udgivet af Vincent Baker fra hans eget forlag. Hvad er Apocalypse World for en størrelse? Hvorfor har det haft en så stor indflydelse, og hvad er det spillet kan? Hvad kan man lære af Apocalypse World, selvom man ikke har tænkt sig at spille det? Lyt med og blive klogere på rollespil.

Du kan besøge Apocalypse Worlds hjemmeside her.

 

Don’t Rest Your Head

Velkommen til sjette episode af Lænestolsrollespil, en podcast, hvor der læses rollespilsbøger og diskuteres rollespil. Vi har i denne episode læst indie-rollespillet Don’t Rest Your Head, som er et surrealistisk horror-rollespil i nærhed af story game-genren om levendegjorte mareridt og søvnløshed.

Don’t Rest Your Head er udgivet af Evil Hat Productions (som vi også havde fat i episode 4 i forbindelse med FATE Accelerated) og er designet af Fred Hicks, og det er et beskedent lille rollespil fintunet til at køre en bestemt type historie med en bestemt type genre, og det gør det uhyggeligt godt.

Hvad er Don’t Rest Your Head for en størrelse? Hvorfor er små rollespil fede, og kan Fred Hicks finde ud af at formidle dette skæve, lille rollespil. Lyt med, når vi søger svarene.

Du kan finde Don’t Rest Your Head hos Evil Hat Productions.

FATE Accelerated

Velkommen til fjerde episode af Lænestolsrollespil, en podcast, hvor vi læser rollespilsbøger og snakker om dem. I denne episode griber vi fat i rollespilsbogen FATE Accelerated, som er et sæt kvikstartsregler eller forsimplede regler baseret på rollespillet FATE.

FATE og FATE Accelerated udgives af Evil Hat Productions, og det er både et indie-rollespil, som anvender fudge eller fate terninger, og det er et universalsystem beregnet til at køre talrige forskellige genrer.

Er FATE Accelerated en god engang til FATE? Hvordan fungerer det, og er det et godt universalsystem til at spille i forskellige verdener og genrer med? Lyt med, når vi griber fat i den beskedne bog.

Du kan finde FATE Accelerated hos Evil Hat Productions her, men der er også en dansk udgave af Fate Accelerated, som du kan finde her!

Nyere indlæg »