En podcast om rollepil

Tag: rollespil (Side 4 af 4)

Trail of Cthulhu: Bookhounds of London

Velkommen til episode 19, hvor vi tager fat i rollespilsbogen Bookhounds of London, som er en setting til rollespillet Trail of Cthulhu. Vi har tidligere talt om Call of Cthulhu (episode 9), som deler universe med Trail of Cthulhu, og vi har talt om Gumshoe reglerne i episoden om Ashen Stars (episode 1), som er det regelsystem, som Trail of Cthulhu anvender, og nu skal det så handle om boghandlere og bibliofile i et cthulhuidt univers.

Bookhounds of London er forfattet af Kenneth Hite, og bogen er udgivet på Pelgrane Press, som udgiver Trail of Cthulhu og andre gumshoe-rollespil, som blandt andet Night’s Black Agents og Fear Itself.

Suppressed Transmission blev udgivet under Steve Jackson Games, som er kendt for rollespillet GURPS (episode 5). Kenneth Hite kan høres i podcasten Ken and Robin Talk About Stuff.

Sidst men ikke mindst en lille korrektion: Undervejs i afsnittet snakker Elias om forskellen mellem “horror” og “terror”. Desværre får han byttet rundt på begreberne. “Terror” er den snigende fornemmelse af, at der er noget uhyggeligt og farligt på færde, horror er chokket, når man ser noget. Så når man efterforsker noget forfærdeligt og uforståeligt, er man grebet af terror, men når man står ansigt til ansigt med monsteret, er man grebet af horror.

Bonus-episode: Vores rollespilskampagner – Lænestolsrollespil præsenterer hvad de spiller

Velkommen til Lænestolsrollespils bonusepisode om vores rollespilskampagner. I denne ekstra-episode snakker vi om de kampagner, som vi lige nu er involveret i. Vi kommer rundt om en række rollespil, som vi også har omtalt i tidligere episoder:

Flere af kampagnerne bliver beskrevet rundt om på blogs, hvis man gerne vil læse mere om dem:

Der er mange andre rollespilsblogge, som også er spændende at læse. Du kan finde en oversigt her:

Du kan finde billeder af os og andre, der spiller rollespil, under hashtagget #FlereRollespilsbillederiDitFeed særligt på facebook. Brug det gerne til dine billeder også, så vi alle kan se hinanden spille.

Microscope

Velkommen til episode 10 af podcasten Lænestolsrollespil, som denne gang har læst rollespillet Microscope og dykket ned i teksten for at diskutere dens unikke brug af enorme tidsperioder og ikke-linære handlingsforløb.

Microscope er et lille indie-rollespil fra Lame Mage Productions, og det er forfattet af Ben Robbins. Det er en slags story game, hvor man skaber historier, som strækker sig over enorme tidsperioder, og hvor man dykker ned i forskellige tidsperioder for at udforske de situationer, som førte til afgørende øjeblikke. Spillet har en særegen evne til at skabe verdener.

Lyt med, når vi vender og drejer en særlig historieskabende fortælling. Hvordan fungerer systemet, og hvordan kan man fortælle historier med det? Hvad er Microscopes særkende?

Microscope har hjemme her.

Don’t Rest Your Head

Velkommen til sjette episode af Lænestolsrollespil, en podcast, hvor der læses rollespilsbøger og diskuteres rollespil. Vi har i denne episode læst indie-rollespillet Don’t Rest Your Head, som er et surrealistisk horror-rollespil i nærhed af story game-genren om levendegjorte mareridt og søvnløshed.

Don’t Rest Your Head er udgivet af Evil Hat Productions (som vi også havde fat i episode 4 i forbindelse med FATE Accelerated) og er designet af Fred Hicks, og det er et beskedent lille rollespil fintunet til at køre en bestemt type historie med en bestemt type genre, og det gør det uhyggeligt godt.

Hvad er Don’t Rest Your Head for en størrelse? Hvorfor er små rollespil fede, og kan Fred Hicks finde ud af at formidle dette skæve, lille rollespil. Lyt med, når vi søger svarene.

Du kan finde Don’t Rest Your Head hos Evil Hat Productions.

GURPS 3rd edition revised

Velkommen til femte episode af pocasten Lænestolsrollespil, hvor vi læser rollespilsbøger og snakker om dem. I denne episode griber vi fat i bogen GURPS 3rd edition revised.

GURPS, som står for Generic Universal RolePlaying System, er et traditionelt rollespilssystem, og det er et universalsystem, og det udgives af Steve Jackson Games, som nu om stunder er langt mere kendt for det humoristiske kortspil Munchkin. Rollespillet er designet af amerikaneren Steve Jackson ikke at forveksle med briten Steve Jackson, som er kendt for Sværd & trolddom (Fighting Fantasy) bøgerne.

GURPS er beregnet til at blive spillet i alskens forskellige verdener, og det er af mange proponenter hyldet som værende simpelt og realistisk, men hvordan er GURPS egentlig? Er det universelt, er det nemt, er det godt? Lyt med, når Lænestolsrollespil dykker ned i regelbogen til GURPS 3rd edition revised fra 1996.

Er du nysgerrig efter at lære mere om GURPS og GURPS 3rd edition kan du besøge Steve Jackson Games her og få et nærmere kig på bogen.

FATE Accelerated

Velkommen til fjerde episode af Lænestolsrollespil, en podcast, hvor vi læser rollespilsbøger og snakker om dem. I denne episode griber vi fat i rollespilsbogen FATE Accelerated, som er et sæt kvikstartsregler eller forsimplede regler baseret på rollespillet FATE.

FATE og FATE Accelerated udgives af Evil Hat Productions, og det er både et indie-rollespil, som anvender fudge eller fate terninger, og det er et universalsystem beregnet til at køre talrige forskellige genrer.

Er FATE Accelerated en god engang til FATE? Hvordan fungerer det, og er det et godt universalsystem til at spille i forskellige verdener og genrer med? Lyt med, når vi griber fat i den beskedne bog.

Du kan finde FATE Accelerated hos Evil Hat Productions her, men der er også en dansk udgave af Fate Accelerated, som du kan finde her!

Warhammer Fantasy Roleplay 2nd edition

Velkommen til tredje episode af podcasten Lænestolsrollespil, hvor vi i denne episode tager fat i rollespillet Warhammer Fantasy Roleplay 2nd edition – og det netop, hvor Cubicle 7 har overtaget licensen til Warhammer Fantasy-rollespillet og har en 4th edition på vej. Vi har imidlertid taget fat i 2nd edition, som stammer tilbage fra   2005 (og ikke som tidligere skrevet fra 90’erne), hvor det blev udgivet af Green Ronin.

Warhammer er dyster fantasy-rollespil i en sen-middelalder verden bygget over Europa, men med sit helt eget islæt, som det også kendes fra figurspillet Warhammer Fantasy Battle og dets talrige afledninger i form af diverse brætspil, computerspil, romaner mm.

Vi tager et kig på, hvad det er, som Warhammer FRPG kan, og hvorfor mange er store fans af spillet.

Du kan finde Warhammer FPRG 2nd edition på RPGdrivethru, hvor Cubicle 7 stiller spillet til rådighed.

In a Wicked Age

Velkommen til anden episode af podcasten Lænestolsrollespil, hvor vi denne gang tager fat i det Sword & Sorcery-inspirerede fantasy rollespil In a Wicked Age.

In a Wicked Age er et story game-rollespil, hvor man bygger verdenen og historien op, mens man spiller, og i modsætning til andre mere traditionelle rollespil, har spilleder ikke på forhånd et oplæg at spille ud fra. I stedet præsenterer vi et rollespil, hvor spillerne spiller imod hinanden. Hvordan skal det gå? Kan det overhovedet lade sig gøre? Lyt med, når vi læser In a Wicked Age.

In a Wicked Age er designet af Vincent Baker og udgivet af Lumpley Games, og du kan finde det her.

Kære lyttere

Velkommen til lænestolsrollespil.

Lænestolsrollespil er en podcast om rollespil, hvor vi læser og diskuterer rollespil. Det handler om bogen og det læste værk, når vi sætter os ved mikrofonen og diskuterer episodens udvalgte bog. Det handler ikke om, hvordan man spiller rollespil, men om den form, som rollespil tager, når vi skriver regler og verdener ned for at give det videre til andre.

Hver måned tilstræber vi at udgive 1-2 episoder.

Værterne på din podcast er Oliver, Nis, Elias og Morten. Vi er glade rollespilsentusiaster, som alle har spillet, læst og skrevet rollespil i mange år, og vi er involverede i rollespil ikke bare rundt om bordet derhjemme, men også i forbindelse med rollespilstræfs og lignende – og nu også i podcast format.

Nyere indlæg »