En podcast om rollepil

Tag: Storygame

InSpectres

Episode 33 tager fat i det ghostbusters inspirerede indie-rollespil InSpectres, som i 2014 takket være Kickstarter opnåede en filmatisering fra et indie studio. Vi har ikke set filmen, men vi har læst og spillet rollespillet.

Udgivet af Jared Sorensen på hans forlag Memento More Theatricks første gang i 2002. Jared er blandt andet kendt for sit arbejde med Parsely spillet, Torchbearer og Burning Wheel. Lyt med, når vi tager fat i rollespillet om opstartsvirksomheder i en paranormal verden.

Don’t Rest Your Head

Velkommen til sjette episode af Lænestolsrollespil, en podcast, hvor der læses rollespilsbøger og diskuteres rollespil. Vi har i denne episode læst indie-rollespillet Don’t Rest Your Head, som er et surrealistisk horror-rollespil i nærhed af story game-genren om levendegjorte mareridt og søvnløshed.

Don’t Rest Your Head er udgivet af Evil Hat Productions (som vi også havde fat i episode 4 i forbindelse med FATE Accelerated) og er designet af Fred Hicks, og det er et beskedent lille rollespil fintunet til at køre en bestemt type historie med en bestemt type genre, og det gør det uhyggeligt godt.

Hvad er Don’t Rest Your Head for en størrelse? Hvorfor er små rollespil fede, og kan Fred Hicks finde ud af at formidle dette skæve, lille rollespil. Lyt med, når vi søger svarene.

Du kan finde Don’t Rest Your Head hos Evil Hat Productions.

In a Wicked Age

Velkommen til anden episode af podcasten Lænestolsrollespil, hvor vi denne gang tager fat i det Sword & Sorcery-inspirerede fantasy rollespil In a Wicked Age.

In a Wicked Age er et story game-rollespil, hvor man bygger verdenen og historien op, mens man spiller, og i modsætning til andre mere traditionelle rollespil, har spilleder ikke på forhånd et oplæg at spille ud fra. I stedet præsenterer vi et rollespil, hvor spillerne spiller imod hinanden. Hvordan skal det gå? Kan det overhovedet lade sig gøre? Lyt med, når vi læser In a Wicked Age.

In a Wicked Age er designet af Vincent Baker og udgivet af Lumpley Games, og du kan finde det her.